__________________

Minimize

Aaig Volley har pt. følgende hold:

Herre, 2. Division

Herre, DGI

Damer, serie 1

Pressemeddelelse fra Aaig volleyball:

Minimize

Piger med slag i

Mens mange kvinder dyrker volleyball, halter det gevaldigt med at finde hold, når man pløjer gennem det sønderjyske landkort. I dag er der i hele Sønderjylland kun to reelle damehold tilbage i Haderslev og Aabenraa. Derfor gør Aaig volley sit til at løfte kvindernes niveau og motivation, så der stadig er et tilbud.

Selv om volleyball er en idrætsgren i fremgang, spiller de fleste kvinder i dag mix. Det skyldes, at volleyball er en af de få idrætsgrene, hvor det faktisk kan lade sig gøre, at herrer og damer spiller sammen.

En træner tager imod nye

I Aaig gør klubben alt for at fastholde et damehold. Klubbens damer og 2. herrehold træner samtidig og har tilsammen tre trænere. Det betyder dels, at én træner altid kan lære nye spillere op, så de nemmere og hurtigere bliver en del af holdet, og dels kan øvelser og spil trænes med og mod herrerne.

- De typiske volleyspillere går enten i gymnasiet, eller har passeret de 30, så der er lige et årti imellem. Men på volleybanen betyder det mindre, fordi teknik og spilforståelse kan opveje alder, dårlig kondi eller manglende højde. Og så er alder heller ikke noget man spørger kvinder om, når vi skal i gang på banen, siger Aaig volleys formand, Lars Svoger.

Mange kampe alligevel

Da Haderslevs damer spiller i 2. Division, er der ingen modstandere til Aaigs kvinder. Derfor spiller de mod mixhold i turneringen, og så er det lykkes at spille enkelte kampe mod Løjt og Vojens, der uden for turneringen godt kan samle et hold udelukkende med kvinder.

- Det er vigtigt for klubben, at vi har et damehold, og vi gør alt for at holde spillerne i gang. En af trænerne spiller på vores 2. Divisions herrehold, så vi er hele tiden i stand til at bygge på, så den enkelte udvikler sig, mens de får en god gang motion, fortæller Lars Svoger.

 

Minimize