Lidt om klubben og EliteAabenraa.
Atletikken i AaIG atletik, tri og motion er udpeget som en af de 4 idrætsgrene, som kommunen har udvalgt til projektet ”Elite Aabenraa”.
Projektet giver klubben nogle midler, økonomisk og rådgivningsmæssigt, der giver udøverne/klubben større muligheder sportsligt.
Udover de konkrete fordele, de enkelte udøvere i projektet får (større træningstilbud, rådgivning, stævnetilskud mm), får klubben/medlemmerne generelt også gavn af projektet f.eks. i kraft af facilitetsforbedringer, bedre træning og større viden i klubben, da bl.a. trænerudvikling er noget, der vægtes højt i projektet.
Krav
Kravene til udøverne ligger i, at man forpligtiger sig til en vis træningsmængde, deltagelse i visse stævner, en form for indberetning samt deltagelse i Elite Aabenraa arrangementer, og en generel opbakning til klubben.
I den forbindelse er det også væsentligt at pege på forældreopbakningen, både til støtte for den aktive og klubben. Til flere af Elite Aabenraas arrangementer vil forældre også være inviteret.
Klubben forpligtiger sig overfor Elite Aabenraa til forskellige rapporteringer mm, opgaver og at opfylde en række fastsatte målsætninger.
Deltagere
Deltagerne i projektet i AAIG omfatter aldersgrupperne fra 13 år og op i 20erne. Vi opererer med betegnelser som ungdomselite- aldersgruppen 14-17 år (omfatter vejledende vestdanske ungdomsmestre o. lign). Juniorelite 18-21 år og seniorelite (beror på en vurdering).
De deltagere (der ikke har det nævnte niveau) + de yngste”boblere” går i aldersgruppen 13-15 år under betegnelsen ”boblere”, og fra 16 år under betegnelsen ”aspiranter” (indtil en smartere benævnelse bliver fundet).
Hvordan kommer man med
Deltagerne findes ved udvælgelse (foretages af trænere og ansvarlige for projektet, hvor et kriterie er resultatniveauet).
Imidlertid er det også muligt for interesserede (der ikke umiddelbart har resultatniveauet) at deltage i projektet, hvis viljen til at yde den fornødne indsats er til stede. (Interesserede kan tage en snak om det med sin træner eller en af de to ansvarlige for projektet).
Ansvarlige i klubben for projektet:
Allan Lotzkat mail: dkalo@mail.dk
Helge Laursen mail: laursenstub@mail.dk
Administrativ leder i klubben for projektet:
Else Guldager: else.guldager@sydbank.dk
link til
Elite Aabenraa